Burde du bruge et VPN?

Burde du bruge et VPN

Som du nok ved, er et VPN et virtuelt privat netværk, der anvendes til at skabe punkt til punkt-forbindelser via et andet datanet. Denne tjeneste kan skabe såkaldte tunneler. VPN beskytter dig, når du er online, og du slipper for bekymringer om, at andre ser, hvad du laver på nettet. Uden et VPN kan din internettrafik være usikker. Med en VPN-forbindelse kan du derfor surfe mere privat og sikkert. Hvis din internetforbindelse er uden et VPN, vil IP-adressen være tilgængelig.

Din IP-adresse er tildelt af din internetudbyder, og alt, hvad du foretager dig på internettet, kan derfor føres tilbage til dig. Når der er en uhindret vej mellem din enhed og internettet, kan det gøre dig sårbar over for eventuelle hackere. Det kan ske, hvis serveren, som hjemmesiden ligger på, har gemt din enheds IP-adresse.

Der kan være mange gode grunde til at bruge VPN-tjenester. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt netop denne tjeneste kan være den rigtige løsning for dig, så vil du forhåbentlig blive meget klogere i denne guide. Her vil vi nemlig kigge nærmere på, hvordan du får en mere sikker færden på internettet, og hvad de fleste VPN’er kan.

Et VPN hjælper dig, når du downloader torrents

Der er ikke noget entydigt svar på, om du altid bør bruge VPN-tjenester. Når du skal beslutte dig for, om du vil benytte et VPN, bør du derfor først og fremmest kigge på dine webaktiviteter. VPN-tjenester fungerer som sagt grundlæggende som en mediatorserver, der gennem avanceret kryptering forhindrer din internetudbyder i, at din trafik kan spores. Du kan enten vælge at have et VPN tændt hele tiden eller have dit VPN tændt en gang imellem – det hele afhænger af dit behov. Et VPN beskytter kun, når det er tændt.

Hvis du forsøger at få adgang til websider, som ikke er tilgængelige i dit geografiske område, kan det være en god idé at bruge VPN-tjenester. Hvis du ikke har adgang til VPN-tjenester, kan du simpelthen ikke få adgang til indholdet uden et VPN. Det samme gælder, når du downloader torrents. Torrent-filer er ofte indhold, som folk vil have, men ikke vil betale for. Det kan dog også være normale filer, som bare deles over P2P. Her kan et VPN hjælpe dig i forbindelse med download af torrents, da din IP-adresse ikke kan spores med et VPN.

Det er dog ikke alle VPN-virksomheder, der tillader download af torrents. Hvis virksomheden er placeret i et land, hvor tildeling ikke er overvåget tæt, så er torrenting normalt tilladt. Når du er færdig med at streame eller besøge en bestemt webside, bør du overveje at slukke VPN-serveren igen.

Er du bekymret for din onlinefortrolighed? Brug VPN-tjenester

En VPN-tjeneste gør det ekstremt svært for kedelige typer at hacke dine informationer, da din trafik bliver krypteret med et VPN. Hvis du vil være sikker, når du er online, bør du holde din VPN-tjeneste tændt hele tiden. På den måde forbliver din IP-adresse maskeret, så dine aktiviteter på nettet ikke kan blive overvåget. En IP-adresse bruges til at identificere dit netværk og din placering, og der kan være flere gode grunde til at skjule den med en VPN-tjeneste. Her får du blot tre gode grunde:

  1. VPN-serveren kan uden problemer skjule din placering.

Når du skjuler oplysninger med et VPN om dit land, din by og din hjemmeadresse, kan du få det til at se ud, som om du befinder dig et helt andet sted.

  1. Du kan slippe for uønskede annoncer med et VPN.

IP-adresser kan afsløre, hvilke websteder du besøger. Når du skjuler din IP-adresse med et VPN, kan du slippe for uønskede annoncer, da din browserhistorik også bliver skjult.

  1. Du kan være sikker og undgå uønsket overvågning med et VPN.

Groft sagt kan et VPN beskytte dit privatliv. Når du skjuler din IP-adresse med et VPN, vil du nemlig slippe for, at regeringer og endda andre internetudbydere kan holde øje med dine webaktiviteter.

Spar penge med en VPN-tjeneste

Det lyder måske vildt, men du kan faktisk bruge VPN-tjenester til at spare penge på forskellige onlinekøb. Langt de fleste websider sporer nemlig din lokation og historik, og her kan et VPN være et nyttigt værktøj til at opnå besparelser. Websider tilbyder dig nemlig priser baseret på dine informationer og lignende. Når et VPN skjuler din lokation, kan du faktisk få tilbudt billigere priser.

Find indhold fra andre lande med et VPN, og skjul din IP-adresse

Ligesom Google giver hotel- og sammenligningswebsider dig en pris baseret på stedet, hvor du browser fra. Hvis du eksempelvis skal booke et hotel i udlandet, kan du spare penge ved at bruge VPN-tjenester. Din IP-adresse er nemlig den nemmeste måde for rejsesider at spore din placering på, og de kan vise dig forskellige priser på hoteller i forhold til din lokation.

Når du bruger VPN-tjenester, kan du stoppe dem i at spore dig. På den måde kan du ændre i de priser, de tilbyder dig. Som udgangspunkt har sammenligningssider ikke noget problem med, at du bruger en VPN-tjeneste i forbindelse med bestilling af hoteller. Sammenligningssider er netop lavet med henblik på at kunne give forskellige tilbud i forhold til kundernes lokation. Et VPN hjælper dig blot til at få glæde af disse forskelle, og det er på ingen måde ulovligt.

Sådan kan du spare penge med et VPN på dine enheder

Du kan nemt ændre din lokation med VPN-tjenester. En VPN-forbindelse kan ændre din IP-adresse til en anden placering, i forhold til hvilken server du forbinder til. Den tilføjer også sikkerhed til din internetforbindelse. Ofte vil hoteller tilbyde rabatter til folk fra bestemte lokationer. Det er derfor vigtigt, at du skifter IP-adressen til et land med en lavere indkomst, hvis du vil have mulighed for at opnå besparelser.

Vær tålmodig, når du vil finde indhold via netværk

Er det bare ligetil med et VPN så? Ikke udelukkende. Det er vigtigt at være tålmodig, hvis du vil gøre en ekstra god handel med en VPN-tjeneste. For de fleste tager det tid at finde de bedste handler med et VPN. Du kan eksempelvis bruge tid på at teste forskellige placeringer og datoer, hvis du vil forsøge at gøre en god handel med et VPN.

VPN-tjenester kan påvirke din internetforbindelse

Der er delte meninger om, hvorvidt brugen af en VPN-tjeneste som virtuelt privat netværk generelt påvirker din tjeneste og din internetforbindelse. Det kommer nok mest an på, hvordan du bruger VPN-forbindelsen.

På den ene side kan et VPN påvirke din internetforbindelse positivt. Hvis du oplever begrænset adgang til nettet, kan det muligvis hjælpe at tænde dit VPN. Din internetudbyder kan begrænse hastigheden på internettet for at regulere trafikken. Her kan det i nogle tilfælde hjælpe at bruge VPN-tjenester. Hvis hastigheden på internettet i en længere periode ikke er så god, bør du dog kontakte din internetudbyder. Så er det nemlig ikke et problem, der er forbundet med dit VPN.

På den anden side kan brugen af en VPN-tjeneste have en negativ effekt på din internetforbindelse. Med et tændt VPN kan du i nogle tilfælde opleve, at hastigheden på dit internet bliver langsommere, da trafikken først skal igennem servere i andre lande. Forbindelsen til internettet kan også blive forsinket, hvis der bare er tale om brugen af en server, som ligger langt væk fra din lokation.

Offentlig wi-fi – privat med VPN-tjenester

Der er ikke nogen tvivl om, at VPN-forbindelsen har til formål at beskytte din tjeneste mod hackere, der fører protokol med dine onlineaktiviteter og lignende. Hackere kan lære rigtig meget om dig baseret på din IP-adresse uden et VPN, så hvis du vil være sikker på, hvem der har adgang til dine informationer, bør du anvende en VPN-tjeneste. Særligt hvis du bruger en offentlig wi-fi, kan et VPN hjælpe dig med at være privat.

Når du bruger en offentlig wi-fi uden et VPN, er din sikkerhed langtfra optimal. Det er det nemmeste for hackere at få fingrene i din IP-adresse og dine data gennem et offentligt internet, så det er vigtigt at være opmærksom, inden du logger på. Uanset om du kobler dig til dit lokale træningscenters wi-fi, eller om du er på højtprofileret hotel, bør du altid være forbundet til et VPN, hvis du vil være sikker på, at din sikkerhed på internettet er i top.

Pas på dine penge – uden VPN-forbindelsen

Indtil videre har hele guiden handlet om, at du kan skjule din IP-adresse med et VPN og dermed oplysninger om eksempelvis dit land, din by og din hjemmeadresse. Sikkerheden burde derfor være helt i top, når du vil oprette forbindelse til internettet med en VPN-service. Ved første øjekast vil det derfor sikkert også lyde mærkeligt, at din bank faktisk kan blokere dig, hvis du bruger et VPN i forbindelse med finansielle transaktioner på internettet.

Hvis brugen af en VPN-service og IP-adressen bliver skjult, kan din konto blive frosset på internettet. Når du overfører penge, bør du derfor slå eventuelle VPN-forbindelser fra. Det er din sikkerhed for, at banken kan identificere dig, hvis du eksempelvis får brug for at få pengene tilbage. I dag kan de fleste populære betalingsmetoder som eksempelvis PayPal bruge samme metode til at beskytte din konto.

Er det ulovligt at bruge en VPN-forbindelse på internettet?

Det korte svar er: nej. Det er som udgangspunkt ikke ulovligt at benytte et VPN på internettet. Hvis du forsøger at få adgang til indhold, som er blokeret i lande uden for EU, kan du bruge et VPN helt uden bekymringer. Det gælder, hvis du forsøger at besøge hjemmesider som eksempelvis dr.dk, når du er i udlandet. Omvendt kan du også få adgang til amerikansk Netflix med en VPN-forbindelse, når du er på internettet i Danmark.

Som tommelfingerregel kan du sige, at det er lovligt at oprette forbindelse til internettet med VPN-server, når du bruger det til lovlige formål. Hvis du bruger det efter hensigten for at beskytte dine data, er du naturligvis ikke kriminel. Omvendt kan du komme i strid med copyrightbetingelserne, hvis du eksempelvis omgår en landeblokering. Vær derfor altid opmærksom på, om du bruger din VPN-server efter hensigten.

5 gode grunde til at oprette forbindelse til internettet med en VPN-service

Internettet har mange fælder, og generelt er dit privatliv meget udsat uden et VPN. Bruger du ikke et VPN, når du er på nettet, er der større risiko for, at uvedkommende kan se, hvilke hjemmesider du besøger. De fleste netværker er med kodeord og antivirusprogrammer, hvilket hjælper dig langt hen ad vejen, men du opnår en langt større beskyttelse med en VPN-server. Derfor bør du bruge en VPN-forbindelse til internettet, hvis du virkelig vil slippe for, at andre kan se, hvad du laver på internettet, samt beskytte dine feriebilleder, din bankbog og andre private data.

Hvis du stadig ikke er helt overbevist om, hvorvidt en VPN-server er den rette løsning for dig, når du bruger nettet, får du her fem simple grunde til at vælge den sikre tjeneste:

  1. Kommuniker online med andre uden bekymring om, at andre kan læse eller se dine samtaler. Du kan oprette forbindelse til Skype og chatte frit.
  2. Book billigere rejser online med VPN-forbindelser ved at logge på fra et andet land.
  3. Brug trådløst internettet på offentlige steder, uden at andre kan spore dine private data via internettet.
  4. Få fortsat mulighed for at oprette forbindelse til dansk tv og andre streamingtjenester, når du er i udlandet.
  5. Du kender sikkert allerede til Netflix og lignende. Med et VPN kan du få adgang til mere og nyere indhold end i Danmark med streamingtjenester fra USA og resten af verden, heriblandt amerikansk Netflix.

Overordnet er der mange gode grunde til at anskaffe sig en VPN-forbindelse. Du får nemlig stadig fuld adgang til dit internet. Til gengæld slipper du for alle tankerne om, hvorvidt uvedkommende kan få fat i dine private data og lignende.

Sådan finder du en god VPN-forbindelse til beskyttelse af dine enheder og data på internettet

Der findes mange forskellige muligheder, når du er på udkig efter en VPN-forbindelse. Du køber adgangen til VPN-servicer hos en VPN-udbyder. Når du køber adgang til et VPN gennem en udbyder, tilbyder de som regel at give dig et lille program med i købet, så du kan holde øje med dit daglige brug for forbindelsen.

Når du har købt et abonnement, vil du få en guide, der forklarer, hvordan du installerer VPN på din enhed. Når det gælder markedet af VPN-udbydere, kan det for mange virke som en uoverskuelig fornøjelse. Hvilket VPN skal du vælge til beskyttelse af dine data? Vi guider dig til det bedste VPN til flere enheder (link til guide: ”Bedste VPN til flere enheder”).

Når du har besluttet dig for at bruge en VPN-forbindelse, kan du med fordel være opmærksom på følgende og lignende, når du skal vælge din VPN-udbyder:

  • Du kan oprette forbindelse til et sikkert netværk ved at downloade en VPN-forbindelse på nettet. Gratistjenester til VPN er en mulighed, men i så fald slipper du nok ikke for eksempelvis reklamer og lavere hastigheder.
  • Inden du bruger en VPN-server til internettet, bør du være sikker på, at VPN-tjenesten fungerer til dine styresystemer. Læs derfor altid brugeranmeldelser af tjenesten for det enkelte VPN for at finde ud af, om det beskytter IP-adresser optimalt og virker til Windows ellers iOS.
  • Tjek eventuelt, om udbyderen af din VPN-forbindelse gemmer personlige oplysninger eller ej. Hvis du gerne vil holde dine data private, skal du naturligvis vælge en udbyder, som ikke gør.
  • Prisen på en VPN-forbindelse varierer en del, og du kan derfor med stor sandsynlighed finde en udbyder, der passer til dine behov og netværk. Du kan finde alt fra et gratis VPN og typisk op til 100 kroner eller lignende per måned. Prisen og kvaliteten hænger typisk sammen på de fleste VPN’er. Hvis du finder et godt VPN til beskyttelse af dine data, vil du helt sikkert ikke have pengene tilbage for forbindelsen.
  • Hvad tilbyder en VPN-server?

Når du er på udkig efter en VPN-server, der kan give dig større sikkerhed, når du er online, kan du med fordel kigge efter et VPN, der tilbyder dig mest muligt. Jo mere VPN du kan få for pengene, jo bedre. Nogle tilbyder at have hele seks enheder koblet på samtidig. På den måde kan hele familien faktisk bruge det samme VPN uden problemer.

Derudover kan det være en god idé at vælge et VPN, der er brugervenligt til dine enheder. På den måde vil du have helt styr på kryptering af dit indhold.

Konklusion – er en VPN-forbindelse sikker?

I løbet af denne guide er du forhåbentlig blevet klogere på, om du burde bruge VPN-tjenesten til at beskytte dine personlige oplysninger og lignende. Der findes forskellige VPN’er, som tilbyder noget forskelligt, men fælles for de fleste er, at VPN er din sikkerhed, når du er online, og hjælper dig med at blive usynlig på nettet. Særligt hvis du bruger en offentlig wi-fi, har hackere mulighed for at få adgang til din pc eller smartphone. Du kan med fordel bruge en VPN-forbindelse, hvis du eksempelvis vil se dansk tv, når du er i udlandet. Med VPN får du også adgang til eksempelvis amerikansk Netflix fra et dansk netværk. Derudover kan du kommunikere online med andre uden bekymring for, om uvedkommende ser jeres samtale.

Endelig kan du også opnå besparelser med en VPN-forbindelse, hvis du med dit VPN angiver at være på et netværk i et andet land, hvor du kan få tilbudt bedre priser på eksempelvis rejser. Der findes mange forskellige VPN-udbydere til dit netværk, der kan gøre dig mere sikker online, og selv et gratis VPN kan gøre forbindelsen sikker. Vælg mellem de forskellige VPN’er, og find den udbyder, der passer til dine behov. Så har du god mulighed for at finde nøjagtigt den VPN-server, det matcher dine ønsker til din sikkerhed på internettet.

Forfatter Thomas Lindquist

Jeg har været med til at starte en VPN udbyder og ved derfor rigtig meget om emnet. Jeg har skrevet for PrivacySharks siden November 2019 da siden også blev lanceret. I øjeblikket lærer jeg omkring antivirus programmer og krypt...
Læs mere om forfatteren